Når man bare går og venter på at det skal blive forår så båden kan komme i vandet igen.

Faktisk, så er det ikke så nemt for os. Vi vil rigtig gerne sætte båden i vandet når solen begynder at skinne, og foråret får de små træer til at springe ud i april, have mulighed for at bruge båden helt indtil vinden igen tager til, bladene skifter farve og falder af træerne i oktober. Men det er ikke muligt for os. Der er flere ting der spiller ind på det, desværre. Den første ting er pengene. Når man modtager SU, så er 6 måneder i vandet, på en lejet plads, til ca. 1.000 kr. om måneden (!) rigtig mange penge, og det kan vi desværre ikke ofre på det.

Den anden ting er, at Manden jo stadig studere og er i gang med et hårdt semester til foråret, og skal til det aller sidste semester til efteråret. Han mener derfor ikke at det er realistisk at vi overhovedet får sat Balladen i vandet. Han mener ikke at han har tiden til det, eller overskuddet når den igen skal op af vandet. Og jeg kan sagtens følge ham, men ØV! Nu gå man her og glæder sig, og drømmer om at skulle ud og sejle i det Sydfynske, men det bliver nok ikke til så meget.

Den sidste “forhindring” i den forbindelse er Skipper. Vi nåede  jo aldrig at få ham til at gå over på båden af sig selv, så det bliver nok lige så stort et problem næste år, som det var i denne sæson. Jeg holder rigtig meget af Skipper, og vil rigtig gerne have ham med på vores eventyr, men det giver en del problemer hvis han ikke engang vil gå over på båden, vi ved ikke endnu om han overhoved kan lide at sejle!?

Nå, men vi må vente og se. Lige nu går tiden med at tage duelighedbevis til mig, så hvis vi ikke får lagt vores egen båd i vandet næste år, skal jeg stadig tage den praktiske del af duelighedbeviset, så jeg kommer alligevel ud at sejle ca. en gang om ugen, selv om det nok er kortere ture. Vi snakker om at Manden skal tage den praktiske del sammen med mig til sommer, og så vente med den teoretiske til senere. Men igen, den praktiske del er i perioden fra april til september, og der er han nok også godt hængt op med skole, så det må vi lige se an når tiden nærmer sig.

Men at holde sig helt fra havnen, det kan vi alligevel ikke…

Det er altid spændende at se hvad der sker på havnen, også selvom det er “off-season”, om der er nye projekter eller andet i gang. Eller som i dette tilfælde, følgeskaderne fra stormen Urd. Vi har godt nok ikke båden liggende på havnen, men hjemme i haven, men kunne alligevel ikke dy os til lige at tage ned og se hvordan det stod til. Vi pakkede derfor hele den lille familie og begav os mod marinaen. Skipper er altid klar på en køretur, især hvis der er en chance for at han kan komme ud og gå lidt. Da vi kom ned til havnen, så det heldigvis ikke ud til at være nogle skader på bådene på land, eller den lille rest som stadig ligger i vandet. 

Assens Marina efter stormen Urd

Vi gik i stedet om på stranden og fulgte en sti op af en stor bakke, hvor det viste sig, man kunne komme op og gå rundt om campingpladsen og sommerhusene, for senere at komme ned til normalt niveau igen og tilbage til havnen, en fin lille tur på ca. 3 km. Når man går rundt oppe på bakken, for man mulighed for en flot udsigt ud på Torø-huse til den ene side og Bågø til den anden side. Og længere inde, finder man “Båken” til indsejlingen i Assens, hvor man kunne kigge ud over havnen. 

Skipper med Torø i baggrunden