Sailing Spica

En blog om vores erfaringer som nye bådejer

Boat show 2017 i Fredericia

Fredericia Messecenter bød på masser af både i milionklassen og masser af udstyr man ikke kan leve uden

I weekenden var Manden og jeg på Boat Show 2017 i Fredericia messecenter. Det har vi været før, og det gør vi helt sikkert igen 🙂 Messen var godt repræsenteret med aktører som Najad, Nordship, X-Yachts, Danske Tursejlere, Elvstrøm Sails, Garmin,  og mange mange flere. Vi var vist rundt til det hele, og oppe i alle sejlbådene, et par enkelte motorbåde blev det vist også til i farten. Alt i alt var vi på messen i ca. 5 timer. Der blev gået en del skridt og mange af dem på trapper. 

Boat show 2017

X Yacht P38 og C38

Der var en masse forskelligt at se på; både, udstyr, reparations ting, sejlertøj, sko, køkkengrej, modelskibe, forsikringer og havne der gerne ville sælge sig selv. Der var noget for enhver smag. Jeg kunne ikke undgå at kigge på sejlerjakker, for jeg har ikke en og syntes altid at jeg fryser når vi er ude og sejle og solen ikke står højt. Jeg fandt da også en som jeg følte mig godt tilpas i, det endte med en Musto i fin orange og grå. Så passer det også i mærket til min kasket og handsker fra julen 🙂

Min nye fine Musto sejlerjakke

Manden havde lidt andre ting han kiggede efter end jeg gjorde – han kiggede efter en septiktank til båden. Helt sikkert en super god ting at have, men alligevel ikke lige så fedt som en ny jakke 🙂 Men han fandt ikke en, så det ender nok med at han selv må forsøge at snedkerer noget brugbart når tiden er til det. 

Omkring kl. 14.15 var vi henne ved pladsen for foredrag, da Manden gerne ville høre “Fra Vesterbro til verdens ende” der kommer og fortæller på messen. Da vi havde hørt det igangværende foredrag kiggede Manden lige på programmet, og blev pludselig lidt lille da han fandt ud af, at hun først skulle på på næste lørdag… Så sad vi der og ventede, på noget der ikke skete, så vi besluttede os for at gå en sidste runde og tage hjem igen. 

Det var helt utrolig godt at være på båd messe, det bekræftede os i, at vi rigtig gerne vil sejle og glæder os til at båden kommer i vandet igen til sommer. 

Og skulle du få lyst til at tage på messe og se de nyeste både, så holder de også åbent næste weekend den 3-5. marts 2017 – og der kommer “Fra Vesterbro til verdens ende” og snakker!

Tiden mellem sæsonens slut og nye start

Når man bare går og venter på at det skal blive forår så båden kan komme i vandet igen.

Faktisk, så er det ikke så nemt for os. Vi vil rigtig gerne sætte båden i vandet når solen begynder at skinne, og foråret får de små træer til at springe ud i april, have mulighed for at bruge båden helt indtil vinden igen tager til, bladene skifter farve og falder af træerne i oktober. Men det er ikke muligt for os. Der er flere ting der spiller ind på det, desværre. Den første ting er pengene. Når man modtager SU, så er 6 måneder i vandet, på en lejet plads, til ca. 1.000 kr. om måneden (!) rigtig mange penge, og det kan vi desværre ikke ofre på det.

Den anden ting er, at Manden jo stadig studere og er i gang med et hårdt semester til foråret, og skal til det aller sidste semester til efteråret. Han mener derfor ikke at det er realistisk at vi overhovedet får sat Balladen i vandet. Han mener ikke at han har tiden til det, eller overskuddet når den igen skal op af vandet. Og jeg kan sagtens følge ham, men ØV! Nu gå man her og glæder sig, og drømmer om at skulle ud og sejle i det Sydfynske, men det bliver nok ikke til så meget.

Den sidste “forhindring” i den forbindelse er Skipper. Vi nåede  jo aldrig at få ham til at gå over på båden af sig selv, så det bliver nok lige så stort et problem næste år, som det var i denne sæson. Jeg holder rigtig meget af Skipper, og vil rigtig gerne have ham med på vores eventyr, men det giver en del problemer hvis han ikke engang vil gå over på båden, vi ved ikke endnu om han overhoved kan lide at sejle!?

Nå, men vi må vente og se. Lige nu går tiden med at tage duelighedbevis til mig, så hvis vi ikke får lagt vores egen båd i vandet næste år, skal jeg stadig tage den praktiske del af duelighedbeviset, så jeg kommer alligevel ud at sejle ca. en gang om ugen, selv om det nok er kortere ture. Vi snakker om at Manden skal tage den praktiske del sammen med mig til sommer, og så vente med den teoretiske til senere. Men igen, den praktiske del er i perioden fra april til september, og der er han nok også godt hængt op med skole, så det må vi lige se an når tiden nærmer sig.

Men at holde sig helt fra havnen, det kan vi alligevel ikke…

Det er altid spændende at se hvad der sker på havnen, også selvom det er “off-season”, om der er nye projekter eller andet i gang. Eller som i dette tilfælde, følgeskaderne fra stormen Urd. Vi har godt nok ikke båden liggende på havnen, men hjemme i haven, men kunne alligevel ikke dy os til lige at tage ned og se hvordan det stod til. Vi pakkede derfor hele den lille familie og begav os mod marinaen. Skipper er altid klar på en køretur, især hvis der er en chance for at han kan komme ud og gå lidt. Da vi kom ned til havnen, så det heldigvis ikke ud til at være nogle skader på bådene på land, eller den lille rest som stadig ligger i vandet. 

Assens Marina efter stormen Urd

Vi gik i stedet om på stranden og fulgte en sti op af en stor bakke, hvor det viste sig, man kunne komme op og gå rundt om campingpladsen og sommerhusene, for senere at komme ned til normalt niveau igen og tilbage til havnen, en fin lille tur på ca. 3 km. Når man går rundt oppe på bakken, for man mulighed for en flot udsigt ud på Torø-huse til den ene side og Bågø til den anden side. Og længere inde, finder man “Båken” til indsejlingen i Assens, hvor man kunne kigge ud over havnen. 

Skipper med Torø i baggrunden

 

Julen 2016

Hvad du ønsker skal du få

Julen er for mig en dejlig tid på året. Der er dog ikke noget sejlads, og vi kan ikke rigtig lave så meget på båden, da det tit er for koldt… (måske vi bare er lidt sarte). Men det er stadig en dejlig tid. Julen er for mig lig med hygge og at se ens familie. Min familie bor et par timer og en bro væk, så vi ser dem desværre ikke så tit som vi godt kunne tænke os. Vi har i år skulle holde jul med Mandens familie, hvilket var rigtig hyggeligt, især når vi tog der ned kl. 14 om eftermiddagen, for at hygge, se film og snakke. Det er bare noget andet når der er børn med til juleaften, store som små, end når det kun er voksne. Manden har to nevøer på 8 og 12 år, der selvfølgelig var med til festlighederne, når det nu var dem vi var taget hjem til. De er efterhånden blevet store de to drenge, så nu handler det ikke så meget mere om legetøj og tegnefilm, men om at lave videoer til Youtube og at mikrofonen på headsættet ikke er god nok (og det er ham på 8 år!). Det er godt nok imponerende hvad børn kan nu, inden de overhoved bliver teenager. 

Juleaften gik fint, og så til gaverne 🙂

Vi var ikke taget alene afsted til juleaften, Skipper var også med os. Det er ikke altid en god kombination med en labradorhale, et juletræ eller ting på stuebordet. Han væltede ikke juletræet i år (som han gjorde sidste år), men fik væltet et glas på stuebordet, dog har vi alligevel opdraget ham lidt, så han gik straks igang med at rydde op efter sig selv (læs slikkede gulvet rent for det spildte sodavand). Da vi skulle gå om juletræet, viste Skipper sig heldigvis fra sin gode side, og forsøgte at gå med rundt om træet. Det gik også nogenlunde, han havde dog lidt svært ved at se pointen med at vi skiftede retning, så der fulgte han ikke altid med rundt. 

Og så kom vi til gave åbningen! Skipper havde allerede været rundt og snuse til pakkerne, for at lokalisere dem der var til ham. Nu har han jo også prøvet det én gang før, så han viste jo nok hvad det drejede sig om 🙂 Den første gave der blev delt ud var da også til ham, så han sad pænt og ventede til han kunne komme til at snuse mere til det han fik. Så fik vi andre også gaver, og hvilken gaver! Vi havde begge ønsket os lidt af hvert, og ikke rigtig mange sejlerting, men jeg fik den kasket og handsker jeg gerne ville have, så lykken var stor ved mig. Manden og jeg fik også en fælles gave med et gavekort til alle Nautisk Udstyrs butikker, og det er bestemt en gave der rykker! Der findes næsten ikke en bedre gave til os og båden end en gave hvor vi selv bestemmer lige det vi gerne vil købe 🙂

Kasket og handske fra Musto

Vi skulle jo også give gaver, og Mandens nevøer er jo blevet så store at de nu ønsker sig “pyntepuder”, som er det der er inden for vores prisklasse, mens manden er på SU. Så der blev købt store pelset puder til den store, og lavet hjemmesyede til den mindste. Det var også noget af en opgave. Ønsket var et pink værelse med brune elge på væggene, dette fik jeg så ændret til to pyntepuder. Hans mor er heller ikke helt pjattet med ideen om et lyserødt værelse, så de to puder faldt i god jord. Det viste sig så at der var en tanke bag det lyserøde værelse med elgen, det er en mand der har en Youtube kanal kaldet “Den mandige Elg” og hans logo er ligepræcist lyserødt med en elg. Puderne blev lavet, og faldt i voldsom god jord. Fik endda af vide at “det er helt vildt at du selv har lavet dem” og “det er den bedste gave” – eller det var i hvert fald det jeg hørte 🙂 

Her et billede af de hjemmelavede puder til den 8 årige. Jeg er bestemt ikke professionel, men drengen blev rigtig glad. 

Så alt i alt en rigtig vellykket jul. 

Spica skal på land og ud på de store veje

Tiden er kommet til at hun skal helt op af vandet, og hjem og stå i haven.

 

Spica tages op af vandet

Spica tages op af vandet

Så kom dagen (igen for et par uger siden) til at hun skulle helt op af vandet, og hjem til os at stå. Vi havde fået en tid torsdag kl. 14. Manden måtte køre tidliget fra skole og jeg måtte tage tidligt fri fra arbejde. I vores “planlægningsarbejde” havde jeg ikke lige tænkt over at der kunne være vente tid på optagningen, eller at vognmanden kunne have travlt i den periode?! Note to self, næste år skal vi være ude i MEGET bedre tid! 

Vi fik bevæget os ned til marinaen til den aftalte tid, og lagt båden over til kajen hvor den store kran er. Assens Marina er en af de få marinaer i Danmark der har en kran der kan løfte både op til 30 tons. Det er en pæn stor kran, og man er ikke et sekund i tvivl om at den nok skal kunne bære vores lille båd på ca. 3,5 tons.

Albin Ballad på vej op af vandet

Spica på vej op af vandet 

Spica på vej hen for at blive spulet

Spica på vej hen for at blive spulet 

Klar il spuling på havnen

Klar til spuling på havnen

Vi fik spulet godt og grundigt for at få alt den begroning der var kommet på skroget under vandlinjen væk. Marinaen har heldigvis noget udmærket udstyr til arbejdet, så det gik rigtig fint.

Begroninger på skroget

Begroninger på skroget 

Begroninger - lidt klamt

Begroninger – lidt klamt 

Så bliver der spulet

Så bliver der spulet

Før og efter spuling

Før og efter spuling

Da vi var færdige og havde ryddet op efter os selv, blev hun kørt over til siden, for at afvente vognmanden der skulle hente hende dagen efter. Denne gang var det ikke nødvendigt for os at tage tidligere fri, så der var ikke lige så meget pres på. Vognmanden kom, og vi fik placeret båden og masten forsvarligt på lastvognen, og så gik turen hjemad til matriklen. 

På vej op på lastvognen

På vej op på lastvognen – Lars Nielsen

Vi benytter os af vognmand Lars Nielsen fra Faaborg. Vi har tidligere brugt Lars, og føler os trygge i hans hænder. Lars virker kompetent, og har mange års erfaring med sig i rygsækken. Vel hjemme på matriklen kom tiden nu til at sætte Spica forsvarligt ved siden af huset.

Albin Ballad, Spica

Spica i luften

Afstanden måles

Afstanden måles

Så står hun der

Albin Ballad, Spica 

Spica langs huset

Og så står hun der og fylder rigtig meget med hendes 30 fod og højde i niveau med tagrenderne. Står bare der som en reminder om at sæsonen er helt slut, og at vi nu skal i gang med at lave reparationer på hende i stedet for at sejle. De fleste ting bliver nok til foråret, hvor vejret er lidt varmer, og solen har lidt mere magt. For nu må hun blive som hun er.

God off-season til jer ligesindede sejlere.

Klargøring til at komme op af vandet – part 2

Ned med forsejlet, afmontering af bommen og masten af.

Søndag (for et par uger siden) viste det sig at være rigtig flot vejr, det meste af dagen, så vi tog traileren med ned til båden, og gjorde os store forhåbninger om at få forsejlet og bommen fjernet så vi er så klar som muligt til at tage masten af båden. Bommen blev hurtigt pillet af, men da det kom til forsejlet, var vi lidt mere i tvivl. Hverken Manden eller jeg har forsøgt os med det før, og kunne heller ikke lige finde en video på Youtube der viste hvordan vi skulle gøre (den skulle vi så havde lavet, så andre i vores situation havde vidst det…). Vi havde dog en idé om det, men da vi ikke var helt sikre, valgte at gå over forbi et par der ved at tage masten af deres egen båd. Parret bekræftede vores teori, og så var det bare med at gå i gang. Det viste sig jo at være ret så let, faktisk så let at vi var ved at tabe hele forsejlet i vandet. Vi fik dog styr på det, og begyndte at holde lidt igen, så det ikke faldt så hurtigt ned. 

Forsejlet taget af

Forsejlet taget af 

Forsejl klar til at blive fragtet hjem

Forsejl klar til at blive fragtet hjem 

Og så blev der ellers taget en masse billeder så vi har en idé om hvordan tingene skal sidde når vi skal have det samlet igen. Hun endte med at ligge og se bar ud, uden bom og forsejl helt alene på broen.

Spica uden bom og forsejl

Spica uden bom og forsejl

Vi kunne dog se og høre at vi ikke var de eneste der havde benyttet os af det gode vejr, og var begyndt at gøre klar til optagning af båden. Flere forsejl blev hejst i det næsten vindstille vejr, og flere sejl endte på dækket af de efterhånden sommer-brugte både. 

Flere tager forsejl ned

Flere tager forsejl ned

Så blev vi klar til at fjerne masten. Det var der lige lidt mere i det, end bare lige. Vi fik allieret os med Sejlervennen der kom med gode råd til hvordan vi skulle løsne riggen og fjerne alle rebene (eller faldene, som det vist hedder). Vi har bådplads meget tæt på hinanden, så det var heldigvis nemt og hurtigt lige at spørge hvis vi var i tvivl om noget. Det hele blev spændt fra (eller skruet af?) og så sejlede vi ellers stille hen til maste kranen for at gøre det sidste. Vi lagde os til, fik løsenet de sidste skruer, og gjort klar med kranen. Kranen blev spændt fast til masten og den blev forsigtigt hejst. Den blev lagt på en mastevogn og trillet hen ved siden af masteskuret. Her blev den liggende til båden skulle tages op en uge efter, og fragtes hjem til os selv. Nu ser båden dog helt bar ud uden mast. 

Albin Ballad uden mast

Spica (Albin Ballad) uden mast

Højvande og lavvande – og første gang jeg skal lægge båden til.

Når der sker noget med vandstanden og det hele ser lidt voldsomt ud i havnen.

20161006_121553 20161016_120519

Jeg tror der er en lille meters forskel på de to billeder, og ca. to uger. Det er sjælendt at vandstanden er så forskellig, og vi er lige nu rigtig glade for at vi ligger på en plads hvor der er mere end to meter til bunden ved normal vandstande.

Det var selvfølgelig ikke kun i vores del af Marinaen at der var forskel på vandstanden. Ved servicebroen så det også lidt pudsigt ud, en hel bro var forsvundet.20161008_123050

20161006_121929

Det er i disse tilfælde at jeg godt kan se det smarte i flydebroer, de bliver i det mindste ved med at kunne ses, og båden bliver nogenlunde på sin plads når vandet stiger eller falder 🙂 Sådan nogle må vi invester i, til Assens.

Første gang jeg skulle sejle båden ind på sin plads.

Vi var alligevel nede ved båden, for at tage sejl ned og gøre klar til optagning. Båden lå med agter ind mod broen og skule vendes for at få forsejlet af. Når vi nu havde startet motoren op, og alligevel skulle helt ud af pladsen, valgte vi at sejle lidt rundt i havnebassinet. Jeg styrede. Og jeg styrede for vildt! 🙂 Jeg sejler da også når vi er ude på vandet, men det er som regel kun når vi bare “sejler der ud af”, så der er jo ikke så meget i det. Denne gang var det kun mig, eller det vil sige, Manden sejlede os ud af pladsen, og så tog jeg ellers over. Der var stort set ikke andre både på vandet end os, så jeg lå og lavede otte taller, drejede skarpt til højre og så til venstre, og sluttede af med at bakke rundt og rundt. Jeg skulle også lige prøve hvor hurtigt vi bremser og sætter igang igen efter vi har bakket. Det var god øvelse. Så nu har jeg en lidt bedre fornemmelse af båden. Vi sejlede tilbage på plads, og jeg skulle lægge til. Det gik meget stille og roligt, og jeg havde en god vinkel til pladsen, indtil der kom en mod mig, der skulle ud der hvor jeg gerne ville dreje ind. Nå, men han kom forbi, og jeg kom ind på plads. Vi ramte pillen, men heldigvis ikke andet end den (der var så heller ikke andet vi kunne ramme…). Det var nu godt at prøve, bare Manden ikke får gode ideer og tænker at det er noget jeg skal gøre hver gang. 🙂

Klargøring til vinterhi

Når man skal prøve at tage sejl ned for første gang.

Den plads vi har i Marinaen har vi lejet, da vi ikke har pengene til at købe os ind mens Manden studere. Vi har derfor lejet pladsen for en begrænset periode, og denne periode udløber den 15. oktober 2016. I sidste uge begyndte vi så at snakke om hvordan og hvornår vi kunne tage den op, for at få den fragtet hjem til os selv. Båden skal stå i haven, da vi ellers skulle betale fuld leje (ca. 900 kr. pr. mdr.!) for den tid båden står på land vinteren over. Det kan vores semi SU budget ikke lige klare, så båden skal hjem til os selv. Jeg ringede derfor til Marinaen for at aftale et tidspunkt vi kunne hive båden op af vandet. Efter otte samtaler (fem med en fantastisk dame på marinaen, og tre med Manden) lykkes det os til sidst at blive enige om en dag og et tidspunkt. Jeg ringede derfor håbefuldt til den lokale vognmand, for at sikre mig at han selvfølgelig også havde tid til at køre båden for os. Om han havde tid? Nej, han var booket resten af måneden!? Jeg han havde en tid omkring den 28. hvis jeg var interesseret… Der var ikke så mange muligheder, så den tid skyndte jeg mig at tage. Så var det bare med at ringe tilbage til marinaen og få ændret tiden igen. Heldigvis havde hun en tid dagen i forvejen, så den blev også booket. Det kostede os heldigvis “kun” en halv måned mere i leje af havneplads.

Vi har efterfølgende gået og luret lidt på vejret de sidste weekender, for vi skal jo have båden op af vandet på et tidspunkt, og det betyder at vi skal tage sejlene af for at kunne tage masten af. I lørdags i sidste weekend, vurderede vi var den perfekte dag. Det viste sig så at det blæste en hel del, og skyerne truede med regn. Men, vi tog afsted mod havnen alligevel, vi er jo nødt til at være bare lidt klar. Vi kom ned på havnen, og kunne se at mange andre allerede havde taget deres sejl af, og nogle både var også kommet på land. Vi bevægede os ned på båden, og snakkede længe om hvordan vi lige skulle gribe det an. Storsejlet var vi dog hurtigt enig om hvordan vi skulle gribe an, og det kom hurtigt af. 

Vi fik storsejlet ned, hvilket var forholdsvis nemt, da det kører på små hjul inde i masten. Det var derfor bare at tage stoppladen af, og så rullede de små hjul ellers ned ad stille og roligt. Vi skulle så bare hive sejlet ud af skinnen og så var det klaret. Vi regner med at tage det med hjem, brede det ud på græsplænen, fjerner sejlpindene og vasker det så det er klart til at blive gemt væk. Det gør vi når vi husker at tage en trailer med ned på havnen, så vi kan fragte det hjem (irriterende med de små biler).

Så var næste skridt at få forsejlet (eller rulle genuaen?) ned. Det krævede lige nogle tanker om hvordan vi skulle få det til at lade sig gøre. Vi har hørt at der er andre der kan trække det ned, men vi har ikke set nogen gøre det. Vi prøvede derfor at rulle det lidt ud, for at se om det gjorde det nemmere, men vinden var for kraftig, så det måtte vi opgive igen. Vi endte med at lave en aftale med en anden sejler om at han hælper os med at vi får masten og sejl af, og så hjælper vi ham med hans mast når den skal af, (så får vi også prøvet det to gange i denne sæson – god aftale).

Så nu skal vi bare vente. Vente på at vejret bliver bedre (det var et krav fra sejlervennen at det ikke regner), vente på at vi kommer tættere på optagningsdagen, og vente på at vi alle har tid den samme dag. Men det skal nok blive ventetiden værd.

En rigtig øv tirsdag….

Skipper som skibshund? Nej desværre ikke.

Vi var i går nede ved båden for at se om vi kunne gøre søndagens succes efter. Der var helt klart høje forventninger. Vi lokkede med godbidder, talte sødt og blødt og opmundrede ham alt det vi kunne, men om hunden ville gå ombord igen?! Nej, det ville han da ikke! Han stod pænt på broen og ville ikke slippe den med bagpoterne. Han er stadig okay med at sætte forpoterne på landgangsbroen og tage alle de godbidder vi giver og lægger på den, men om han vil flytte hele sin krop og alle poter op på landgangsbroen på én og samme tid?! Nej da, hvorfor skulle man dog det, når den nu bare fører over til båden. Klog er han da, for han har helt klart fået et mentalt billede af, at det ikke er godt at gå over på båden. Det billede skal vi have fjernet og erstattet med et der viser at båden et et fantastisk sted at være. Det er altså ikke lige til. Han vil dog gerne, det er tydeligt at se på ham, men han tør ikke.

Næste forsøg bliver forhåbentligt i den kommende weekend. Vi har allieret os med mandens kammerat der ligeledes har en labrador. Ham (både hunden og mennesket) tager vi så med ned til båden, og ser om vi kan få kammeratens hund til at gå over på båden. Hvis det lykkes, og hunden glædeligt går over, så skal Skipper og hunden lege! Og efter lidt hundeleg, så skal hunden gå over på båden, og forhåbentlig følger Skipper med over. Dét er drømmen, så må vi se om vi kan få den til at gå i opfyldelse.

Så det blev lidt en øv tirsdag. Vejret var ellers med os, der var høj sol, og flot himmel. Der var ikke mange mennesker på havnen, så der var ikke en masse forstyrelser, men det var bare ikke godt nok til herreren.

Succes – Skipper er ombord på båden

Nu er hunden endelig blevet en del af eventyret – i hvert fald én gang.

skipper-paa-baadenDer skal jo være en første gang for alt, og i dag var første gang hvor Skipper helt selv gik over på båden! Det er en stor dag i det lille hjem, vi troede faktisk slet ikke at denne dag ville komme. Vi er glade for endelig at kunne hilse den velkommen 🙂
Manden og en af hans kammerater var i torsdags nede for at vende båden i havnen, sådan at den lå med agter mod broen. Vi havde en idé om at det måske ville hjælpe på at få Skipper over, hvis det ikke var det samme “billede” han så af båden. Vi lagde den hjemmelavede landgangsbro over, og forsøgte med alle vores kundskaber at få ham ombord. Det holdt hårdt.

Vi fik ham over! Og vi kan ærlig talt ikke få armene ned igen. Vi brugte alle vores talenter, alle vores godbidder og alt vores overtalelsesevne på at få ham ombord. Det tog nok en lille time, (men føltes som tre!), og så stod han med alle fire poter i cockpittet 🙂 Vi var ved at løbe tør for godbidder og tålmodighed,  da manden kom på at vi skulle holde en plade op på den ene side af landgangsbroen og han selv skulle stå på den anden side. På denne måde kunne Skipper ikke se vandet under sig, men kun koncentrere sig om at komme hen til mig der stod på båden. Vi var ellers begyndt at snakke om, om vi skulle prøve at løfte ham igen, men kom så heldigvis på andre tanker, og forsøgte nummeret med pladen. Det lykkes! Manden måtte give Skipper et lille puf på badbenene for at han flyttede dem fra broen til landgangsbroen, men så gik han hurtigt over til mig og sprang ned i cockpittet. Det var fantastisk, vile sådan ønske at jeg havde det på video, så jeg kunne gense hvor dygtig han var 🙂 Nu håber vi jo ikke at det var en engangfornøjelse, men at det rent faktisk kan gentages næste gang vi skal der ned.

Vi gik lidt rundt på båden, satte os i cockpittet, flyttede os ud på fordækket, sad og nussede Skipper og så ham gå lidt rundt på må og få. Han virkede tryg og udforskede båden. Tidligere rystede han meget da han var på båden, men denne gang virkede han mere rolig. Hold op, hvor jeg håber at han er med på at komme om bord igen. Det skal ikke bare være en engangs ting…

Vi var på båden omkring en halv times tid, hvor Skipper gik rundt og “hyggede” sig. Så kom tiden, hvor han skulle af båden igen. Når man står i cockpittet, så er der lidt højt op til landgangsbroen. Skipper var hurtig til at sætte forpoterne op på broen, men kunne vist ikke helt se sig ud af at få bagbenene med op, og til hans forsvar så var der heller ikke plads til det. Jeg endte med at løfte hans bagben mens han selv havde forporterne på landgangsbroen. Det var ikke flot, men det gik, og Skipper vappede roligt over på broen. Succes!

Det lykkes, og vi priser os lykkelige for det. Vi valgte derefter at tage hjem, da man jo gerne skal slutte træningen med en succes, så vi ville ikke ødelægge det igen. Nu må vi så se om han er med på at gå over på båden næste gang vi er der nede. Vil valgte så at gå over på en af de andre broer for at kigge på både. Vi gik med på en servicebro som er i niveau med vandet. Det blev for stor en frist for Skipper, så han valgte at hoppe i, og svømme rundt i havnebassinet. Vi forsøgte at kalde ham til os, men han er virkelig en vandhund og elsker at svømme, så når han svømmede hen mod os og kunne se at vi ville have ham op af vandet,vendte han om og svømmede væk igen. Vi fik ham heldigvis op igen, da der kom en anden båd, det kunne have været frygtelig pinligt, hvis han bare svømmede hen til dem istedet for.

 

Tur til Svendborg – i bil

Svendborg Lystbådehavn

Svendborg Lystbådehavn

Svendborg er et dejligt sted.

I torsdags var vi en tur i Svendborg, i en anden andledning, og kunne ikke lige dy os for at tage et smut ned forbi lystbådehavnen. Vi er faktisk ikke helt klar over om det var den officielle lystbådehavn, eller om det bare var én af flere på de egne. Manden og jeg er begge enige om at Svendborg er en dejlig by, og et hyggeligt havnemiljø. Det gør det nok også lidt bedre at vi har fundet et fantastisk bagel sted der laver helt vildt gode sandwich og milkshake 🙂 Holy Bagel – så bliver det ikke meget bedre. Når vi skal til Svendborg ligger vi et smut forbi Holy bagel, og så tager vi maden og shakes med ned på havnen, spiser maden dér og nyder udsigten. Så bliver det jo ikke bedre! God mad, god udsigt, og alt for mange drømme.

Svendborg lystbådhavn

Svendborg lystbådhavn

Det er en hyggelig marina de har. Der er masser af pladser, og der er lavet gode afskærmninger i forhold til de hækbølger der kommer fra Ærøfærgen når den sejler forbi. Vi skal helt sikkert sejle herned en dag. Der var lukket af fra vejen og ned til båden. Vejen var skærmet af med en hæk, der løb en sti på den anden side af hækken, grønne græsplæner med flere stier og så bådpladsen. Lige sådan som jeg gerne vil have at en marina skal være. Jeg synes det er så ærgerligt når der er biler og trafik så tæt på bådene, at det næsten ikke kan mærkes at man er på en båd.

Svendborg Lystbådehavn

Svendborg Lystbådehavn

Vi stod og kiggede da Ærøfærgen sejlede forbi. Jeg var godt klar over at der kom hækbølger fra færgen, men blev alligevel overrasket da jeg få hvor meget de små både uden for havnen. Jeg burde jo egentlig være klar over det, få da vi købte vores Nidelv, hentede vi den i Svendborg Sund med første parket til færgen. Der vippede og gyngede det også en del, da vi skulle læsse den og gøre klar til hjemturen.

Langelandsbroen

Boen til Tåsinge

At gøre en hund glad

Om aften tog vi til stranden med Skipper. Han havde været alene meget af dagen, vejret var varmt, og vi besluttede at han også skulle forkæles lidt. Vi tog derfor ud til stranden for at give ham en badtur. Skipper elsker vandet, han kunne være på stranden en hel dag, hvis han fik muligheden for det. Han virker endda til at syntes at det er endnu bedre at svømme når han har sin redningsvest på, for så skal han jo ikke bruge kræfter på at holde sig selv oppe, kun på at svømme ind i bølgerne 🙂 Han er da ikke helt dum den hund 🙂

Et lille stemningsbillede fra aftenturen ved stranden. Det er manden på broen og Skipper i vandet.20160905_202907

« Ældre indlæg

© 2019 Sailing Spica

Tema af Anders NorenOp ↑