Ned med forsejlet, afmontering af bommen og masten af.

Søndag (for et par uger siden) viste det sig at være rigtig flot vejr, det meste af dagen, så vi tog traileren med ned til båden, og gjorde os store forhåbninger om at få forsejlet og bommen fjernet så vi er så klar som muligt til at tage masten af båden. Bommen blev hurtigt pillet af, men da det kom til forsejlet, var vi lidt mere i tvivl. Hverken Manden eller jeg har forsøgt os med det før, og kunne heller ikke lige finde en video på Youtube der viste hvordan vi skulle gøre (den skulle vi så havde lavet, så andre i vores situation havde vidst det…). Vi havde dog en idé om det, men da vi ikke var helt sikre, valgte at gå over forbi et par der ved at tage masten af deres egen båd. Parret bekræftede vores teori, og så var det bare med at gå i gang. Det viste sig jo at være ret så let, faktisk så let at vi var ved at tabe hele forsejlet i vandet. Vi fik dog styr på det, og begyndte at holde lidt igen, så det ikke faldt så hurtigt ned. 

Forsejlet taget af

Forsejlet taget af 

Forsejl klar til at blive fragtet hjem

Forsejl klar til at blive fragtet hjem 

Og så blev der ellers taget en masse billeder så vi har en idé om hvordan tingene skal sidde når vi skal have det samlet igen. Hun endte med at ligge og se bar ud, uden bom og forsejl helt alene på broen.

Spica uden bom og forsejl

Spica uden bom og forsejl

Vi kunne dog se og høre at vi ikke var de eneste der havde benyttet os af det gode vejr, og var begyndt at gøre klar til optagning af båden. Flere forsejl blev hejst i det næsten vindstille vejr, og flere sejl endte på dækket af de efterhånden sommer-brugte både. 

Flere tager forsejl ned

Flere tager forsejl ned

Så blev vi klar til at fjerne masten. Det var der lige lidt mere i det, end bare lige. Vi fik allieret os med Sejlervennen der kom med gode råd til hvordan vi skulle løsne riggen og fjerne alle rebene (eller faldene, som det vist hedder). Vi har bådplads meget tæt på hinanden, så det var heldigvis nemt og hurtigt lige at spørge hvis vi var i tvivl om noget. Det hele blev spændt fra (eller skruet af?) og så sejlede vi ellers stille hen til maste kranen for at gøre det sidste. Vi lagde os til, fik løsenet de sidste skruer, og gjort klar med kranen. Kranen blev spændt fast til masten og den blev forsigtigt hejst. Den blev lagt på en mastevogn og trillet hen ved siden af masteskuret. Her blev den liggende til båden skulle tages op en uge efter, og fragtes hjem til os selv. Nu ser båden dog helt bar ud uden mast. 

Albin Ballad uden mast

Spica (Albin Ballad) uden mast